Velkommen på Selde ældrecenter.

Som beboer på Selde ældrecenter er du i samarbejde med personalet med til at bestemme indholdet i din hverdag.

Det at bo på et ældrecenter, er som at bo i enhver anden lejlighed, her er der blot mennesker tæt omkring dig, der kan hjælpe med det du ikke selv kan mere.

Vi tænker rehabilitering ind i hverdagen, så du inddrages i forskellige funktioner, så meget som du kan.

Du og din kontaktperson aftaler, hvor meget hjælp du har behov for til personlig pleje, hvor du ønsker at indtage dine måltider og diverse praktiske hverdagsting.

Vi har fokus på hverdagslivet, vi ser TV og film sammen, synger og hygger os med en kop kaffe.

Du har de samme muligheder for privatliv, besøg og aktiviteter, som du er vant til.

Publiceret 14-07-2016