Aktiviteter for dig.

Der er gode muligheder for hygge og dejlige stunder med hinanden på Selde ældrecenter.

Der er gudstjeneste en gang om måneden.

Det faste personale tager på ture med os i løbet af året. Det kan være en tur til Thise mejeri og hente ost, det kan være en tur i skoven og "se efteråret, vinteren eller foråret". Det kan være en bustur til Fur og se havnen med madkurv.

Det kan være vi går en tur til "Åndehullet" og får frokosten en dag vejret er til det. Vi vil gerne være udendørs om sommeren, dvs. kaffe på terrassen osv. Har du "grønne fingre" er der brug for dig ved vores grøntsagsbede.

Du kan godt lokke os til at spille spil, bowling, kort eller ludo. Vi leger, gør gymnastik og spiller fodbold en gang imellem.

 

 

Publiceret 10-01-2018